|
|
|
|
|
Den normale process er, at avlere som bor i samme område og som har samme avlsmål finder sammen og stifter et forbund eller en forening, starter en stambog, og formulerer regler og regulativer vedrørende registrering. Det er dog ikke måden det hele startede i Hannover. I Hannover startede det hele med etableringen af Statsstutteriet Celle i 1735. Siden da har Statsstutteriet foretaget meget nøjagtige registreringer af afstamningerne på deres avlshingste og de hopper, som blev tilført dem. Da så ”Royal Agricultural Society” i 1888 officielt etablerede ”Hannoveransk Varmblods Stambog” havde stambogen allerede et meget veludviklet fundament at bygge videre på.
Grundlæggelse af Stambogen:
I 1899 overtog kammeret for Landbrug (chamber of Agriculture) stambogsføringen og udførte arbejdsopgaven frem til 1922, da de overdrog deres ansvarsområder til Verband hannoverscher Warmblutzüchter (Hannoveranerforbundet), som blev grundlagt samme år ,og er den ledende instans idag.
Grundlæggelsen af forbundet (Hannoveraner Verband e.V.)
“Forbundet” blev til i 1922 gennem en sammenlægning af 54 lokale avlsklubber, som eksisterede i Hannover på samme tid, og hvor nogle af dem var mere end 50 år gamle. Sammenlagt bestod de af mere end 10,560 avlere. Ideen var at samle avlerene i en stor organization for at være istand til at opbygge et bedre forbund med a-z management – en professional varetagelse af alt fra ifoling/bedækninger til brændemærkning af føl, stambogshåndtering, kåringer, uddannnelse og afsætning. Altså hele avlsmanagement delen, men ligeledes også afsætningsmæssigt.
De lokale klubber, hvor mange af dem stadig eksisterer idag med endda endnu flere medlemmer, er grundlaget for Forbundet. Et langt stykke hen ad vejen beslutter de selv hvilke statshingste, som de vil have til deres område, og de arrangerer selv den årlige hoppe kåring. I 2006 blev det indført, at strukturen i Forbundet skulle være sådan, at i Niedersachsen skulle hvert enkelt medlem også tilhøre en af de syv klubber/foreninger i området, hvor hver af dem i de fleste tilfælde dækker et område svarende til en kommune.