
(Der tages forbehold for en 100% rigtighed af oplysningerne – det forudsætter, at hannoveraner.com er ajourført med de seneste oplysninger.)
Selektionsprocessen er ikke slut med kåringen – hingstene er nemlig kun kåret under forudsætning af, at de opfylder afprøvnings-/præstationskravene. Der findes flere muligheder for opnåelse af endelig kåring. Indtil en af mulighederne er opfyldt og godkendt får hingsten ikke den endelige bedækningstilladelse, men har udelukkende ret til at betjene 100 hopper, som den foreløbige bedækningstilladelse berettiger dem til.
Der er tre forskellige afprøvningsmetoder for de privatejede hingste, som en hingsteholder kan vælge imellem, når der skal vælges afprøvning til hingstene:
(se nærmere specificeret senere)
Afprøvningerne foretages på et særligt indrettet center hertil, nemlig på Adelheidsdorf lige udenfor Celle, eller i Schlieckau. Testen udføres faktisk som en military konkurrence, idet både disciplinerne dressur, spring, terrænspringning og dermed foruden evner i dressur og spring, også udholdendhed og mod bliver bedømt. Adelheidsdorf er tilknytte Statsstutteriet Celle.
Hingste ejet af Statsstutteriet Celle skal gennemgå en 11 måneders afprøvning og den foretages på Adelheidsdorf. Træningsperioden er omhyggelig kontrolleret og standardiseret og foretaget af professionelle ryttere. Dette sikrer en ægte og fair afprøvning af alle hingste. Opholdet giver et ret klart
billede af kapaciteten hos hver enkelt hingst.
Hingstene får karakter for temperament, grundgangarter, løsspringning, ridelighed bedømt af fremmedrytteren. Ved afslutning på prøven gives karakterene endeligt af dommerne. Disse danner grundlag for indexberegningen.
Efter en succesfuld afslutning på 70-dages testen, for privatejede hingste, og 11-måneders testen for hingste ejet af Statsstutteriet Celle - på en godkendt afprøvningsstation med det påkrævede resultat, opnår hingstene endelig deres bedækningstilladelse. Denne afprøvning tilbydes 3-årige hingste. Efter at have bestået afprøvningen kan hingsten det efterfølgende år, som 4-årig, indgå i avlen uden begrænsninger. En hingst af ren hannoveransk afstamning såvel som forædlerhingste (Engelsk- og Arabisk fuldblod, Anglo-Araber samt Araber) består sin materialprøve, såfremt den opnår et index på 90 points, en Trakehnerhingst skal opnå et index på 110 point samlet set eller 100 point samlet og 120 point i enten dressur eller spring. Øvrige ikke- hannoveranerhingste skal opnå et samlet index 120 points, eller 110 point samlet set og med 130 point i enten dressur eller spring.
30-dages testen
Hvis en hingst skal indsættes i avlen, når den er 3 år, hvilket betyder inden den har færdiggjort sin 70-dages test, får den kun tilladelse til at betjene de 100 hopper og kun såfremt den består en 30 dages test først. En hannoveraner hingst skal her opnå en karakter på 7,0 points i enten dressur eller spring. En ikkehannoveraner hingst skal opnå en karakter på 8,0 points. Hingsten vil herefter blive givet tilladelse til at bedække max. 100 hopper i løbet af dens første bedækningsår.
Konkurrencedeltagelse
Hvis en Hannoveranerhingst samme år kvalificerer sig selv til “Bundeschampionat", så modtager hingsten altså en endelig bedækningstilladelse uden begrænsning på antal hopper. En ikke-Hannoveraner skal ende i finalen til Bundeschampionat for at opnå den endelige bedækningstilladelse. Hvis Hannoveranerhingsten ikke kvalificerer sig til Bundeschampionat, eller ikke-Hannoveranerhingsten til finalen, så er den tilbage ved den midlertidige bedækningstilladelse med en begrænsning på de 100 hopper.
Den midlertidige bedækningstilladelse kan ligeledes indløses til en endelig bedækningstilladelse, såfremt hingsten som 4-årig med succes konkurrerer i enten dressur, spring eller military på L-niveau eller andre
unghestekonkurrencer svarende til L-niveau. En Hannoveranerhingst skal mindst én gang have opnået en karakter på 7,5 i en af de ovennævnte konkurrencesituationer, og en ikke-Hannoveraner hingst skal have
opnået mindst én gang en karakter på 8,0.
Kombinationen af 30-dages testen og konkurrenceresultater er bydende nødvendigt. Såfremt en hingst er i træning og deltager med success i konkurrencer på et niveau svarende til Bundeschampionat, kan der gives
tilladelse til, at hingsten færdiggør sin 30-dages test efterfølgende.
7-årige og ældre hingste:
For at opnå endelig bedækningstilladelse skal der foreligge 5 placeringer som skal være en 1., 2., eller 3. plads i dressur eller spring på S-niveau, eller 3 placeringer i military til M-eller S-niveau.